Støtteforeningens formål er at styrke fællesskabet, udviklingen og glæden ved idræt i Ubberud. Gennem arrangementer, sponsorordninger og medlemskaber samler vi året rundt midler ind, som går direkte tilbage til Ubberud Idrætsforenings afdelinger og medlemmer.
Alt overskud går tilbage til medlemmerne og aktiviteterne i Ubberud IF.
Støtteforeningen afholder Julemarked den sidste søndag før første søndag i advent i Ubberud Kultur- og Bevægelseshus. Overskuddet går direkte til støtte og aktiviteter i Ubberud IF.
Når du vælger Support El fra Energi Fyn, går der sponsorstøtte tilbage til klubben. Vær opmærksom på, at du aktivt skal tilmelde dig ordningen FynskSupport ved Energi Fyn.
Ved at tanke på OK’s anlæg i hele landet støtter du Støtteforeningen gennem sponsorbidrag fra OK. Vær opmærksom på, at du på OK's hjemmeside eller i deres app aktivt skal vælge Ubberud IF.
Jo flere medlemmer vi er, desto mere kan vi støtte foreningens afdelinger og aktiviteter.
Bliv medlemBag støtteforeningen står et stærkt hold af frivillige. Kontakt os på marstrandhansen@gmail.com eller tag fat i os i hallen.