FORBEHOLD OG PRISER
Vi forbeholder os retten til at ændre priser uden varsel. Alle priser på disse sider er opgivet ekskl. moms, da foreningen er momsfritaget. Vi tager forbehold for tryk-/tastefejl.
BETALING
Medlemmet betaler ved tilmelding eller modtager en elektronisk faktura, som skal betales senest 14 dage efter indmeldelsen. Ved opstarten af ny sæson sendes en ny faktura til medlemmet, medmindre medlemskabet er blevet opsagt. Ubberud IF opbevarer ikke medlemmets kreditkortinformationer.
ABONNEMENTSVILKÅR
Dette gælder kun for medlemskaber indgået som abonnement.
Det er en forudsætning for medlemskabet af Ubberud IF, at du tilmelder dig betaling via betalingskort, MobilePay eller anden betalingsform, som er godkendt af Ubberud IF.
I forbindelse med din første betaling godkender du, at Ubberud IF fremover må trække pengene på din konto via dit betalingskort, indtil du enten ændrer dit medlemskab eller melder dig ud af Ubberud IF.
Beløbet, du skal betale for medlemskabet af Ubberud IF, trækkes automatisk via dit betalingskort. Ved automatisk trækning på betalingskort gemmes dine kortinformationer ikke hos Ubberud IF, men hos betalingsindløseren.
Kvittering for betaling sendes pr. mail. Når du tilmelder dig, accepterer du vores vilkår, og du stopper abonnementet ved at kontakte klubben.
Du vil senest 7 dage inden hver betaling modtage en e-mail/sms, som fortæller dig, hvor meget du skal betale. Du vil få mulighed for at stoppe betalingen, hvis du ikke ønsker at forlænge dit abonnement.
Inden betalingskortets udløbsdato eller ved ændringer i kortdata fremsender Ubberud IF påmindelse pr. mail herom, og du må herefter foretage en tilmelding med et nyt betalingskort ved at logge ind på WEB og klikke på "Betalingskort".
Ved spærring af dit betalingskort er du selv ansvarlig for at foretage en ny tilmelding med et nyt betalingskort. Dette gøres ligeledes på Ubberud IF og som beskrevet ovenfor.
KVITTERING
Medlemmet modtager en kvittering ved træk fra betalingskort via e-mail.
OPHØR / OPSIGELSE AF ABONNEMENT
Ønsker du ikke længere abonnement hos Ubberud IF, kan du anmode om udmeldelse ved at kontakte Ubberud IF. Der vil i forbindelse med udmeldelse ikke automatisk blive refunderet betalt kontingent.
Generelt kan du opsige en løbende aftale efter 5 måneder med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Har du betalt for en periode, der ligger efter, at du rettidigt har opsagt abonnementet, kan du forespørge Ubberud IF om at få betalt pengene tilbage for denne periode.
Du vil efter udmeldelse ikke længere modtage opkrævninger fra klubben.
OPHØR / OPSIGELSE AF MEDLEMSKAB
Ønsker du ikke længere medlemskab af Ubberud IF, kan du anmode om udmeldelse ved at kontakte Ubberud IF.
Der vil i forbindelse med udmeldelse ikke blive refunderet betalt kontingent. Du vil efter udmeldelse ikke længere modtage opkrævninger fra klubben.
FORTRYDELSESRET
På medlemskab købt via WEB har du en frist på 14 dage til at fortryde aftalen. Hvis du ønsker at tage medlemskabet eller abonnementet i brug, inden fortrydelsesfristen er udløbet, bortfalder fortrydelsesfristen.
REKLAMATIONSRET
Da medlemskab af Ubberud IF ikke indebærer fysiske produkter, er der ikke reklamationsret i henhold til købeloven.
Skulle der opstå spørgsmål eller utilfredshed vedrørende medlemskabet, kan medlemmet indsende en klage til bestyrelsen. Bestyrelsen vil behandle alle klager, og medlemmet vil modtage en tilbagemelding på den indsendte klage.
MEDLEMMETS ANSVAR
Ubberud IF forbeholder sig ret til at spærre medlemmets adgang til siden ved manglende betaling, og hvis der sker mislighold af klubbens ejendom eller foreningssystemet.
Der vil ikke blive udbetalt kompensation til medlemmet ved eventuel spærring.